Juggernaut udbyder dykkeruddannelser under CMAS.
Følgende uddannelser udbydes:
- CMAS 1 snorkeldykker
- CMAS 2 snorkeldykker
- CMAS 3 snorkeldykker
- CMAS 1 flaskedykker
- CMAS 2 flaskedykker
- CMAS 3 flaskedykker
- Nitrox Basic
Desuden har Juggernaut gode relationer til andre klubber, hvor der er muligheder for mere specialiserede dykkeruddannelser.
For CMAS uddannelserne gælder det generelt at de er beregnet for almindelige sportsdykkere. Det er ikke nødvendigt at være specielt sportstrænet eller have en lang teoretisk uddannelse for at blive sportsdykker.
Nøgleord for uddannelserne er:
- God rutine med praktisk dykning
- God forståelse for kroppens reaktioner ved dykning
- Almindelig kondition
- Forståelse af sikker dykning
Uddannelse under CMAS er en fælles interesse for klubben og den enkelte dykker:
- Klubben kan mere fleksibelt planlægge og afvikle sikre dyk, når deltagerne har et godt uddannelsesniveau
- Den enkelte dykker kan på en struktureret måde opnå rutine og forståelse for dykning gennem uddannelse
Juggernaut tilbyder hver enkelt dykker en personlig uddannelsesplan hvor en instruktør sammen med dykkeren planlægger forløbet frem til en given uddannelse.
Generelt kan en uddannelse startes når 4 dykkere er tilmeldt.
CMAS 2 og CMAS 3 kan gennemføres som blandede hold med i alt 4 tilmeldte.
Vejledende uddannelsestider for flaskedykkerkurser er:
CMAS 1 | 4 – 6 uger | start uden erfaring |
CMAS 2 | 4 – 6 uger | start typisk 6 – 12 mdr. efter CMAS 1 |
CMAS 3 | 4 – 6 uger | start typisk 6 – 12 mdr. efter CMAS 2 |
Nitrox Basic | 2 uger | start typisk 6 – 12 mdr. efter CMAS 1 |